Skolen 97 52 91 05   -   SFO 97 52 80 15   kontoret@friskoleniskive.dk

Evaluering af skolens samlede undervisning

Fortællinger fra skolelivet

En friskole skal kunne mærkes, når man træder ind af døren.

Det fysiske miljø, stemningen, omgangstonen, respekten og værdierne er basis for den undervisning, vi tilbyder på Friskolen i Skive.
På skolen hænger et langt banner: vælg din holdning. På Friskolen i Skive har vi valgt vores holdning: vi er en karakter- og prøvefri skole. Som prøve og karakterfri skole offentliggør vi ikke resultater, der måler børnenes udbytte af undervisningen i form af tal og kvantitative sammenligninger, men ved jævnligt at tage temperaturen på skolelivet på Friskolen og lade den gode fortælling danne ramme om vores evaluering, mener vi at få et brugbart dokument. Vi vil gerne måle i betydningen og på det kvalitative – ved at beskrive det der sker.
Evalueringen af skolens samlede undervisning er samlet af en række fortællinger og billeder fra skolens dagligdag – historier som har deres afsæt i god undervisning, trivsel og nærvær. Forskelligheden i form og udtryk afspejler mangfoldigheden blandt aktører og tema.
Evalueringen vil vi bruge til at give energi og glæde og til at pege fremad. Den skal give et fingerpeg om, hvornår vi lykkes bedst og sammen med skolens øvrige evalueringspraksis danne grundlag for en opfølgningsplan med udvalgte fokusområder.
Skolens evalueringspraksis er offentliggjort på skolens hjemmeside.
Konklusion:
Ud fra fortællingerne, iagttagelse og medleven i daglig praksis, undervisningsmiljøvurderingen, samtaler med børn, forældre og ansatte vurderes, at undervisningen fuldt ud lever op til de mål og planer, skolen arbejder efter og ligeledes lever op til de krav der er gældende i folkeskolen.
Opfølgningsplanen er formuleret ud fra et helhedsbillede af skolens virksomhed.
Den næste samlede evaluering foretages i 2019
Dansk i indskolingen 1. – 3. klasse

At lære

at blive en klasse, at blive fælles
være til og være sammen
at stå i kø og trøste en ven
sige ”undskyld” og ”pyt med det”
at holde af og om hinanden.

At lytte

efter lyde, bogstav-lyde, sproglyde, klassens lyde
lytte til en fortælling om Noa og hans Ark
lytte til et eventyr, der tar’ dig med
lytte til hinanden
lytte til – og forstå – sig selv.

At stave

se en lyd på en læbe
forme et ord
børne-stave, voksen-stave, stave-kontrol
hoppe et bogstav, hoppe et ord, hente en diktat,
stave til ”en ven”.

At læse

læse lydret, læse ord, læse en bog
hente-læse, højt-læse, snyde-læse, makker-læse
læse og forstå
en historie
og læse en andens ansigt.

At skrive

forme et bogstav, i luft, i jord
med en finger på en ryg
skrive med kridt, med snor, på papir
på computer, CD-ord
skrive et postkort til hinanden.

Børnehaveklassen

Det banker på døren til børnehaveklassen.
Mette kommer ind, hun har Kaptajn Karlsens postkasse med.Mon det er et nyt bogstav til bogstavskibet, der ligger i postkassen? Nej, der er et brev, i brevet står, at nu er tiden kommet til at bruge bogstaverne til børnestavning.
Der er allerede flyttet 18 bogstaver ind på Kaptajn Karlsens skib i børnehaveklassen, alle bogstaver er dyr med navne, og deres helt egen lyd og bevægelse. Nogle konsonanter bor på de øverste blå dæk, og nogle vokaler er flyttet ind på det nederste røde dæk.
I brevet står der, at børnene skal finde på noget de gerne vil skrive om, og dernæst skal de tegne en tegning til teksten. Snart summer hele lokalet af ivrige børnestemmer, der laves små og store bevægelser med hænderne, der høres lyde, og der arbejdes med stor koncentration. Et af børnene vil gerne skrive en historie om sin hund Tiki. Hun skriver: HR- R- MING- HUN- TIGI.
”Er det rigtig skrevet? ” spørger hun. ”Lyder det rigtig?” svarer vi. Og ja, det syntes hun det gør. ”Så er det helt rigtig” svarer vi. Og alle børn får lavet deres egen sjove historie, nogle med få ord, andre med rigtig mange lange ord.Tænk hvor skønt, at man kan skrive en historie helt selv, når man kun har gået i børnehaveklasse et halvt år.
Da timen er forbi, kan vi slet ikke få armene ned igen.

Dansk på mellemtrinet 4. – 6. klasse

På mellemtrinet i dansk arbejder vi med så mange forskellige tekster, som man kan forvente forstås af elever.
Hvad skal vi lave?
Frilæsning ( har selv fundet bøger, som altså ikke må være for tykke, og de skal se spændende ud udenpå)
Grammatikark ( et hit….her kan vi arbejde selv, uden læreren snakker!)
Stav…diktat, bare jeg nu har øvet nok?
Rap , super at arbejde i grupper…tænk vi kan selv sætte musik sammen, så det lyder rigtig professionelt…..lidt frække ord er ok. Sejt!

Dansk i overbygningen 7. – 9. klasse

”I må ikke gå på facebook i timerne!” Dansklæreren kiggede lettere irriteret ind over skuldrene på de to piger i 9. klasse som sad grinende ved computerskærmen og rodede med billeder, statusopdateringer, venneanmodninger og tags. Læreren noterede sig navnet på profilens ejer: Agnes Jacobsen. En ret bekendt navn som fik en tanke til at forme sig i lærerens bevidsthed. Agnes Jacobsen var navnet på hovedpersonen i romanen K.A.O.S. som klassen arbejdede med i øjeblikket.
”Du sagde jo at vi frit måtte vælge en kreativ opgave i forbindelse med personkarakteristikken, og nu er vi altså i gang med at lave Agnes’ profil på facebook!” Pigerne kiggede smilende op på læreren som netop i det øjeblik valgte at kalde den dag for en dag af særlig god kvalitet. I facebook-verdenen følte læreren sig ikke specielt meget hjemme, men at elever i den grad kunne arbejde kreativt og selvstændigt ud fra en given tekst, gjorde ham varm om hjertet og tryg i overbevisningen om at faget dansk i dag havde helt andre oplevelser og en helt anden læring at tilbyde eleverne end da han var dreng.

Udeskole giver gladere børn

Udeskole er, når lærere og elever regelmæssigt flytter skolens fag ud i naturen. Det kan være en dag om ugen året rundt eller en dag i sommerhalvåret, frisk luft er ikke længere forbeholdt frikvartererne. I udeskolen suppleres den teoretiske undervisning i klasseværelset med eleverne egne oplevelser og undersøgelser udendørs, så ude og inde spiller sammen i en hel læring. En læring hvor både hjerne, hjerte og krop er i spil.
Vi lærer om bogstaverne i skoven, vi ser på livet i skovbunden, vi spiller teater på scenen i anlægget, vi bygger drager, vi leger quiz og byt med navneord, udsagnsord og tillægsord, vi lærer om Jeppe Aakjær, vi undersøger stranden, vi er i skoven og fælde et juletræ ja, det er kun fantasien, der sætter grænsen.
Sagt af elever:
”Det er sjovt med udeskole, man er i skole på en anden måde og lærer tingene anderledes.”
”Vi laver meget forskelligt, men det er også dejligt, vi har noget fast, vi gør hver gang.”
”Undervisning udenfor kan nemt bare blive leg, men vi laver og lærer også noget, selvom vi ikke sidder på en stol.”
Der var dengang vi….
”lavede drager af bambus og plastik, det var vildt sjovt.”
”havde en blå trækvogn, vi måtte skiftes til at trække.”
”fandt udsagnsord, navneord og tillægsord på ting i skoven.”
– og så begynde dér
at forstå sin egen verden
at forstå sig selv som en del af et fællesskab

Engelsk

Welcome to your new apartment. Klasselokalet summer af engagerede unge i 7. klasse, som er inddelt i grupper og er klar til at flytte ind i et engelsk univers – et lejlighedskompleks, hvor de får lov til at låne en ny identitet, og hvor udfordringerne skal klares på et fremmedsprog. Spændende personer opfindes og bliver beskrevet i detaljer. Her begynder en helt ny historie for de fiktive familier. Hvordan får man dagligdagen til at fungere? Hvad skal de spise? Hvem er naboerne, som de møder til beboermødet? Hvordan løser man familiestridigheder og konflikter? Alt kan ske i ejendommen og pludselig opstår der begivenheder, hvor alle ressourcer skal tages i brug. Sprog, kommunikation, teater, brevskrivning indgår i familiernes udvikling og opgaverne der skal løses. Behovet for nye tiltag øges efterhånden som eleverne bliver mere dus med deres nye roller og bliver dygtigere til at anvende det engelske sprog. Let´s have a party. Nu skal sproget anvendes i forbindelse med planlægning af fest og forberedelsen af maden. Og for læreren, konsulenten, viceværten er det en ”fest” at iagttage, hvordan børnene bliver dus med deres roller, glemmer deres generthed og manglende ordforråd og kaster sig ud aktiviteterne. Glæde, latter, engelsk, medleven af alle – så kan engelskundervisningen ikke blive mere autentisk.

Tysk

”Können wir noch ein Lied singen, bitte?” Eleverne i 8. klasse kigger afventende på tysklæreren som med slet skjult stolthed konstaterer at sang og musik er en ganske god måde at få alle til at deltage i undervisningen og være med til at smage på det tyske sprogs spændende og til tider anderledes ord. ”Also gut! Wer wählt?” Og hænderne ryger op.
Når man spørger eleverne på Friskolen i Skive hvad de godt kan lide ved tyskundervisningen, nævner alle de tyske sange. Og sangene i dag er hverken Freddy Breck eller Hansi Hinterseer, men derimod Silbermond, Xavier Naidoo, Tokio Hotel og Voxenstopp – bands og sangere som også de tyske unge synes godt om og lytter til. Når man synger sammen, er alle aktive uanset hvilket næb man synger med.
Om faget tysk udtaler elever fra Friskolens overbygning i øvrigt:
”Det er dejligt at vi bruger fysisk aktivitet til læring.”
”Vi lærer at kommunikere ved at gå rundt mellem hinanden og tale.”
”Vi lærte nemt og hurtigt de tyske tal, fordi vi gjorde det på en aktiv måde.”
”Jeg kan huske at vi i 7. klasse lavede et tysk skuespil ud fra eventyret om Rødhætte. Det var både udfordrende og sjovt.”
”I tysk er vi meget bevægelige!”

Fortælletime

”Og pludselig forlod de med stor hast jorden, og nærmede sig månen.”
”Rejsen til månen” bliver genfortalt for 2. & 3. klasse. Enkelte sidder med store øjne, andre ligger tæt sammen på madrasserne i klassen. Der er 32 meget opmærksomme børn i klassen som lytter til fortællingen af Jules Verne.
Børnene nyder tydeligvis muligheden for at læne sig tilbage og lytte til lærerens fortælling. Der opstår mange spørgsmål undervejs, og vi kommer helt naturligt til at snakke om hvordan det kan lade sig gøre at komme ud i rummet, og alle de forestillinger vi mennesker må have gjort os her på jorden, før at det endelig blev muligt på den fantastiske julidag i 1969.
Fortælletimen tilbyder det inspirerende rum hvor eleverne kan lade sig bevæge ind i en fortælling, og derved give fantasien og nysgerrigheden frie rammer.
En anden gang kan det være HC Andersen eller en aktuel nyhed i avisen som kommer til at danne grundlag for timen. Mulighederne er mange.
Historie:
Min farfar var modstandsmand! Min familie stammer fra kartoffeltyskerne! Vi er i familie med kongen langt ude!
Vi snakker slægtsforskning, og vi har bedsteforældrene på banen. Hvor er vores plads i historien? – Og hvordan passer det det ind i det store billede? For at historien bliver aktuel skal vi selv berøres.
Med udgangspunkt i os selv bliver historiefaget rullet ud, og med god brug af film, billeder, personlige beretninger fra mennesker som oplevede begivenhederne, forsøger vi at danne et bredt indtryk af vores lands kultur og historie.
Grundskolens historiekanon anvendes som ledetråd for undervisningen, og demokratiets opståen og udvikling er en grundpille i undervisningen.

Idræt

Vi har klædt om i frikvarteret….må vi gå i salen?
Musikken spiller…alle på gulvet
Må vi lege?
Varm kartoffel?
Høvdingebold?
Redskabsbane…balance..koldbøtter…kravle…springe..osv
Bold?…Kaste gribe.. andre øvelser
Samarbejde
Motorik
Sjov, grin og sved
Atletik…løb, hvilken tid? Yes bedre end sidste gang!
Højdespring….hvad er verdensrekorden? Hvad er rekorden her på skolen?
Længdespring….hold op 25 cm længere end sidste gang.

Musik

Hele 2. klasse står med hovedet i klaveret.
Tænk, hver dag går vi og kigger på det store instrument, men hvem havde forestillet sig hvad der fandtes indeni? Strenge, masser af strenge. Og køller, med filt på – nærmest som små hamre. En til hver streng. Der spilles, grines og undres – hvor er det sjovt, at opdage hvordan klaverets lyd bliver skabt, inde i den store kasse.
Bagefter holder vi koncert på de elektroniske klaverer – keyboardene. Fulde af skøre effekter – grin, skud og fuglekvidder. Masser af rytmer og alle mulige instrumenter, findes der i hukommelsen på det elektroniske instrument – en verden af lyde.

Linjefag i musik

To og to sidder elever fra 7. 8. og 9. klasse ved klavererne i musiklokalet, skulder ved skulder.
Rummet er fyldt op af lyd, der øves og spilles, i dyb koncentration.
Linjefagsholdet er netop startet op med et kursus i klaver, og er i gang med at lære sig de første fire akkorder. Der har været stor opmærksomhed under den fælles gennemgang, et par stykker har skrevet lidt noter ned i deres klavermapper, og nu knokles der for at få fingrene til at makke ret. Én ting er at få højre hånd til at flytte sig rundt på klaviaturet, en anden ting er at få venstre til at spille bassen så det hele hænger sammen.
Rynkerne i panderne antyder, at de kommende pianister endnu ikke føler sig klar til at følge lærerens forslag om at forsøge at spille sammen – alligevel lykkes det at samle akkorderne i en rundgang, en fælles puls.
Med røde kinder grines der, pustes lidt ud – tænk at det kunne lade sig gøre, at få klaveret til at spille. Pausen er i gang, men det er svært at slippe det nye, spændende, der venter på at blive udforsket.

Håndarbejde

I håndarbejdslokalet en onsdag formiddag, hvor 16 elever, en håndarbejdslærer og sød hjælpende ånd (Sonja) er samlet for at få to gange 45 min til at flyve af sted.
Alle eleverne sætter sig for at få en briefing om deres næste arbejdspunkt. En elev spørger om hvilket stof, hun skal bruge til sit nye arbejde, som er en ugle-applikation til en pude. Læreren fortæller om hvilke bomuldsstoffer, der egner sig og ud af den oplysning starter en samtale om materialer. Hvad er bomuld? Hvad er uld? Alle børnene sidder og vender vrangen ud på tøjet, for at se på dets mærke. Mit er af 100 procent polyester, hvad er det? Hvad betyder vask 30 grader?
Senere er alle i gang med deres egne projekter. Nogen syr strandtasker, andre penalposer til vores nye børnehaveklassebørn. Et par stykker er næsten færdige med at pille op. Zigzag er sværere at pille op end ”lige-ud-sting”, bemærker hun. En har overvundet sin frygt for symaskinen og syr stolt, en er ved at designe næste projekt af traktorslange, en måler stof ud på gulvet. Samtidig er der summen af samtaler om mønstret eller ensfarvet stof, hvad der er sket til træning og gættelege man kan deltage i, mens man sætter nåle i. Lige før det hele pakkes sammen, er der en elev der spørger:” Må jeg reservere den her knap, hvis jeg engang skal bruge knapper – den er så pæn…”

Matematik på mellemtrin:

Emne PI
Opgave: Mål diameter og omkreds af 6 cirkelrunde ting/emner efter eget valg, heraf mindst to cykelhjul af forskellig størrelse.
Klassen inddeles i par/grupper á 3 – 4 elever.
Der udleveres materialer: Blyant – papir – tommestok – kridt – snor og målebånd.
De mindre emner, som krus og urtepotter, går fint og de indsamlede data er yderst brugbare til videre bearbejdning. Men…………….. cykelhjulene giver en del problemer………….målebåndet er ikke langt nok, det er svært at holde snoren hele vejen rundt om dækket.
”Hvorfor har vi fået kridt – hvad skal det bruges til”?
”Kan vi trille med cyklen og så måle hvor langt”?
” Nej……..det tror jeg ikke er omkreds og så alligevel …vi spørger de andre,
hvad de har gjort/mener”.
Efter endnu flere opmålinger, bearbejdninger og svar på opståede spørgsmål står forholdet mellem diameter og omkreds i en cirkel helt klart.

Sløjd

Vi laver fuglehuse/ynglekasser.
Ud fra modeller laves en opmåling/der tegnes en skitse af huset, samt de aktuelle delelementer. Hvor meget træ af den aktuelle dimension går på et hus? Hvor meget skal der så bestilles til hele klassen? Ca. 30 meter, OK…. vi går ud og måler 30 meter op. ”Det er godt nok langt/højt”
I processen måles – saves – høvles – pudses – bores – undersænkes – skrues og slås søm i………… ………………….og så er fuglehuset færdigt …………..og bruges måske som julegave.

Evaluering fysikkemi

Sagt af elever.
Der var engang vi…
… eksperimenterede med strøm: ”Hvem gider, at holde frikvarter når man kan lave det her”.
… legede med magneter: ”Det er vildt fascinerende det her. Du får ikke de her magneter tilbage ”
… lavede brint i sæbeskum, og brændte det af, så det siger knald: ”Det er vildt fedt når det siger bang”.
… blandede natriumhydroxid og saltsyre og inddampede det (så det bliver køkkensalt): ”Hvor mærkeligt at to forskellige væsker kan blive til salt”.
… fremstillede og destillerede alkohol, så det kan brænde: ”Mærkeligt at vand, sukker og gær kan blive til noget der kan brænde”.

Evaluering samfundsfag

Sagt af elever.
Der var engang vi…
… var til vælgermøde op til valget i 2011: ”Det er meget sjovt, når man ser og hører nogle politikere i virkeligheden”.
… blev vist rundt i folketinget af Andreas Steenberg: ”Jeg så både Helle Thorning og Villy Søvndal”.
… diskuterede et aktuelt politisk emne i klassen: ”Jeg elsker, når vi diskuterer”.
… arbejdede med den fattige verden: ”Hvor er det urimeligt, at der er så stor forskel på mennesker”.

IT:

Se flg. link
http://www.glogster.com/frej2085/it-i-6-kl/g-6l985k7v2turej4lfid74a0

Billedkunst ( kopier af diasshow)

Opfølgningsplan.

Den sidste historie:
Der var en gang en mand som boede på et lille husmandssted. Manden var fattig og havde kun en gås og en gris. På en lille mark dyrkede han korn, så han altid havde foder til sine dyr. En morgen da han skulle fodre de to dyr, opdagede han at der under gåsen lå det fineste guldæg. Først troede han ikke sine egne øjne, men da han forsigtigt tog guldægget fra gåsen, kunne han mærke, at det var et særligt øjeblik. Han tænkte sig længe om, men gik til sidst ind til byen, hvor han solgte guldægget. Næste morgen da han kom ud til gåsen, var der endnu et guldæg, og igen gik manden ind til byen og solgte ægget. Det gentog sig hver dag og efterhånden gik det jo rigtig godt for manden. En morgen da han stod med det ene guldæg i hånden, besluttede han at slagte gåsen, så han kunne få alle de guldæg, der var og blive en rigtig rig mand. Han slagtede gåsen, men desværre var der intet i gåsens mave. Manden ærgrede sig thi nu var det slut med rigdommen.
Moralen: pas godt på gåsen og guldægget.
På Friskolen har vi mange guldæg, som kan fortælles i form af gode historier og oplevelser fra undervisningen, men vores fornemmeste opgave er samtidig at sørge for at gåsen hele tiden får næring nok til at der fortsat kan leveres guldæg.

FOKUSOMRÅDE:

”Her undervises” – hvordan fastholder vi at det er kerneopgaven?
– Udfordringer i overbygningen i forhold til at være prøvefri
– Målformulering – udfordringer for den enkelte i et fællesskab
– ”At gøre sig umage”
– Klasseledelse ( skolens normer, omgangstone)

Forslag til handleplan:

Seminar med oplæg om klasseledelse og målformulering.
På seminaret udformes en handleplan for indsatsen.