Grundstenen i Friskolens bygninger er det tidligere “Peter Sabroes´ børnehjem”. Læs mere under skolens historie. Skolen har i årenes løb fået flere tilbygninger bl.a. i samarbejde med Arkitekt Søren Yde.
I dag rummer skolen 3 etager med 9 klasselokaler, børnehaveklasse/SFO, faglokaler til musik, billedkunst, naturfag, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab + grupperum, 2 kontorer, personalerum, lærerforberedelsesrum og studierum. Skolen har en stor samlingssal, som anvendes til idræt i de yngste klasser, bevægelse i undervisningen og til leg og aktivitet i frikvarterer. Salen danner hver morgen rammen om morgensang for alle skolens børn og voksne.
Salen kan lejes af skolens forældre og ansatte til private arrangementer efter bestyrelsens retningslinjer for dette.
Friskolen lægger stor vægt på, at bygninger og lokaler fremtræder i flot og funktionel stand. De fysiske rammer har stor betydning for skolens undervisningsmiljø.