Der er forskellige fokuspunkter i de tre klasser, da resultaterne fremstår meget forskellige. Noget af det der går igen, er begrebet medbestemmelse, støtte og hjælp. 

Der er lavet en handleplan for henholdsvis: 4.klasse – 5.klasse – 6.klasse

4. Klasse

I 4. Klasse vil vi arbejde med følgende overordnede fokusområder, som følge af resultaterne i undervisningsmiljøvurderingen fra 2017/2018:

Social trivsel

Omgangstone

Ro og orden

Social trivsel:

Vi vil udarbejde klassemålsætninger, som omhandler, hvordan vi vil være som klasse. Disse bliver hængt op i klassen

Vi vil som udgangspunkt have en klassens time hver uge med klassesamtaler, postkasse, samarbejdsøvelser, lege til at styrke det sociale sammenhold samt filosofiske samtaler ud fra et lærerbestemt oplæg.

Vi vil have fokus på det gode gruppearbejde med klare retningslinjer og den enkeltes rolle i gruppen.

Fra de voksne ydes der hjælp til at løse konflikter når nødvendigt og gives værktøjer til at prøve at løse dem/undgå dem.

Der vil blive lagt stor vægt på at respektere hinanden og give hinanden plads: således skal alle øve sig i at være stille når andre har ordet og ikke hverken kommentere eller vurdere på andres udsagn eller fortællinger.

Individuelle samtaler og opfølgning vil blive foretaget med hver elev op til skole-hjem samtalerne i foråret og efteråret. Desuden vil der være daglige samtaler mellem klasselærer og elever, som har brug for lidt ekstra støtte samt mere strukturerede samtaler med elever, som har særlige behov. I disse tilfælde inddrages hjemmet.

På klassen vil vi have en kontinuerlig snak om, hvornår man er en god klassekammerat.

Der vil blive udtrykt forventninger og målsætninger til forældremøder og skole-hjem samtaler.

Omgangstone:

Vi vil i klassen være tydelige omkring: Hvad er god tone mellem hinanden? Hvilke ord kan man bruge i stedet for grimme ord? Hvornår skal man ikke tage imod en dårlig tone eller hårde ord?

Der vil blive givet redskaber til at håndtere vrede og frustration før det kommer eksplosivt til udtryk i ord og tone.

Det skal være klart for alle elev i klassen, hvad der accepteres og ikke accepteres.

Der vil blive udtrykt forventninger og målsætninger til skole-hjem samtaler.

Ro og orden:

Det vil blive gjort tydeligt, hvad der forventes i hvilke situationer? Hvordan færdes man på gangene? Hvordan arbejder man i grupper? Hvad vil det sige at have arbejdsro og madro?

Vi vil snakke løbende om, hvorfor ro og respekt er vigtigt for både læring og den sociale trivsel.

Der skal klart udtrykkes forventninger til forskellige situationer.

Der vil være fokus på, hvad den enkelte kan gøre for at sikre ro og orden.

Udtrykke forventninger og målsætninger til skole-hjem samtaler. Her tales der om nødvendigt omkring orden, mapper og papirer samt lektier.

Opfølgning:

Generelt gælder det, at vi ønsker en undervisningsmiljøvurdering som næste gang viser en forbedring indenfor de områder, som ovenfor er skitseret. Desuden ønsker vi i det daglige at eleverne får indøvet nogle gode vaner og et stærkt klassefællesskab baseret på respekt og tolerance overfor hinanden. Klassen skal være et godt og trygt sted at være for alle og et sted, hvor man føler sig accepteret og set. Der skal herske en god og ordentlig tone og være arbejdsro for alle. Løbende vil jeg følge op på dette i elevsamtaler samt til skole-hjem og i sidste ende i næste undervisningsmiljø-vurdering.

Ansvarlig: Mia Johansen

5. klasse

Undervisningsmiljøundersøgelsen i 5. klasse

I dette papir vil jeg udelukkende fokusere på de felter, hvor jeg mener, at undervisere og elever skal arbejde mod forbedring af undervisningsmiljø i femte klasse

1. Elevernes faglige trivsel er udfordret. 67 % er enige i, at de klarer sig godt i skolen og 11% er helt enige i, at de klarer sig godt i undervisningen, dog er der 17% som kun en gang i mellem mener at lykkes og kan klare at lære det, de gerne vil – mens 33% mener, at kun en gang i mellem kan finde en løsning på problemer, hvis de arbejder hårdt nok.

• Det er væsentligt at eleverne har forståelse for og bakkes og i formålet med at gå i skole. Som klasselærer vil jeg beskrive dette område i et af mine breve hjem til forældre. (med mellemrum laver jeg et skriv hjem til forældre, hvor jeg viser nogle af de overvejelser jeg gør i forhold til undervisning, klasseliv mv. dette vil falde naturligt i tråd hermed.) At de skal lære.
• Eleverne vil kunne have stort udbytte af, at vi i højere grad arbejder med målstyret undervisning – så eleverne bliver mere bevidste om, hvor de er på vej hen, hvad de skal lære, og i hvilke bidder de kan tilegne sig læring.

Målet med arbejdet er at 88% af eleverne er enige i, at de klarer sig godt i skolen, og at de også ved, at deres egen arbejdsindsats er af afgørende betydning for deres eget udbytte.

2. 44% af eleverne i femte klasse mener, at de tit selv kan gøre noget for at komme videre i undervisningen, hvis de finder noget svært. Mens de resterende 56 % engang i mellem, sjældent eller aldrig synes, at kunne gøre noget for at komme videre, ligesom kun 11% tit har et bud på, hvad de kan gøre, hvis de finder undervisningen kedelig. Hele 72% ved kun en gang i mellem, hvad de kan gøre for at undervisningen bliver spændende.

Målet er at 88% af eleverne ved, hvad de skal gøre, hvis de går i stå eller hvis undervisningen er kedelig.

 

• Samtaler i klassen om at kunne tage ansvar for selv at deltage aktivt i undervisningen, vil være en naturlig udvikling i undervisningens udformning og tilrettelæggelse i forhold til elevernes alder og udviklingstrin.
• Vi vil benytte systemet fra ”ugeskemarevolutionen” med ”spørg to – og sæt skilt op for at få hjælp”.
• I forhold til om eleverne finder undervisningen inspirerende, spændende og kedelig, så sætter klasselærer et arbejde i gang med eleverne, hvor de arbejder med 4 spørgsmål:

 

Hvad er god undervisning?

Hvordan laver lærere god undervisning?

Hvordan kan eleverne medvirke til at lave god undervisning?

Hvad kan eleverne gøre, hvis de finder undervisningen kedelig?

• Disse 4 spørgsmål kan vi vende tilbage til dels i løbet af undervisning i den umiddelbare evaluering af forløb og opgaver,
• men også i elevsamtalerne som ligger i foråret.

3. I forhold til støtte og inspiration fremgår det af undersøgelsen, at kun 28% af eleverne  finder, at undervisningen sjældent er kedelig. Det fremgår ligeledes af undersøgelsen, at eleverne ikke får lyst til at lære mere end det undervisningen tilbyder. Kun 12 % dvs. to elever mener at de tit eller meget tit  har medbestemmelse i undervisningen, dog mener de 56% af eleverne, at deres ideer bliver brugt i undervisningen. 2 elever er helt uenige eller uenige i, at lærerne giver støtte og hjælp når de har brug for det.

Det er et mål at 76% af eleverne finder, at deres ideer bliver brugt i tilrettelæggelsen af undervisningen, og at de har medbestemmelse i undervisningen

• At eleverne ikke mener, at de har indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen mener jeg, at det i nogen grad er et spørgsmål om at eleverne ikke får viden om, i hvor høj grad vi tager højde for dem hver især i undervisningens tilrettelæggelse.
• Desuden vil de i højere og højere grad støde ind i projektlignende forløb i undervisningen. Det vil jeg formode giver øget fornemmelse af indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse.

 

4. Hele 24 % mener, at de sjældent eller en gang i mellem kan koncentrere sig i timerne. Kun 50 % mener at de tit eller meget tit hurtigt kan koncentrere sig igen, hvis de er blevet forstyrret i undervisningen. Kun 11% synes, at de sjældent er forstyrret af larm i klassen. I forhold til ro og orden mener 2 elever, at lærerne aldrig eller sjældent kan skabe ro i klassen mens 44% mener, at det formår lærerne en gang i mellem. Mens andre 44% mener, at det formår lærerne tit eller meget tit.

Det er et mål at 88% af eleverne har en oplevelse af at lærerne tit eller meget ofte kan skabe ro i klassen.

• Tydelig klasseledelse vil give tydelige tegn til eleverne på, under hvilke rammer undervisningen skal foregå. Alle lærere omkring klassen arbejder med sådanne strukturer.
• Endvidere er det væsentligt at eleverne får indsigt i, at de SELV er med til at skabe ro – enten ved at vise, at de ikke finder sig i kammeraters larm og forstyrrelser, og at de selvfølgelig lærer at se sig selv i klassesammenhæng.

5. Kun 22% af eleverne i 5. klasse er enige i at toiletter på skolen er pæne og rene.

 

6. Ifølge undersøgelsen ses det, at eleverne ikke er tilfredse med luft og temperatur i klasselokalet.

Lokalet er nu under renovering således at der kommer nye vinduer i, der isoleres og opsættes en ventilator.

7. Kun 39 % af eleverne mener, at vi lærere tit eller meget til kommer præcist til undervisningen.

Det må vi gøre os umage med at stramme op omkring.

 

Som opfølgning på handleplan inddrages udvalgte spørgsmål i forårets elevsamtaler og de spørgeark, som elever besvarer forinden.

Ansvarlig Marianne Kongsbak Jakobsen.

Handleplan for 6. klasse

 

1. Hvad vil vi ændre?

• Flere elever end 78% skal være enige eller helt enige i, at de hører til på deres skole.
• Flere elever end 78% skal føle, at andre elever accepterer dem, som de er.
• At færre end 50% af eleverne meget tit, tit eller engang imellem skal synes, at undervisningen er kedelig.
• At hele 94% af eleverne kun engang imellem, sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i klassen.
• At færre end 50% af eleverne engang imellem eller tit har ondt i hovedet.
• At flere end 50% af eleverne selv kan gøre noget, for at undervisningen bliver spændende.

2. Hvordan vil vi ændre det?

Generelt vil trivselsspørgsmålene indgå i oplæggene til skole-hjem-samtalerne i foråret 2018, så eleverne føler, at de bliver hørt på netop disse områder.

Derudover vil trivselsspørgsmålene også blive genstand for klassesamtaler i forbindelse med klassens time. Herunder hører:

• Samtale med eleverne om, hvad det vil sige at høre til, og hvad man selv kan gøre for at føle sig som en del af klassen.
• Lære eleverne, at det er meget vigtigt at henvende sig til en voksen, hvis man synes, at man ikke bliver accepteret, som den man er.
• Generelt arbejde med, hvad der gør, at noget kan synes kedeligt, hvorfor det nogle gange er nødvendigt, at noget kan virke kedeligt, samt hvad man selv kan gøre, for at undervisningen bliver mere spændende, herunder især at deltage mere i gruppearbejde eller klassesamtale.
• Klassen vil fremover i frikvartererne blive et ”stillerum”, hvor man kan sidde og slappe af eller spille spil. Leg, tummel og højlydt adfærd hører til udenfor.

Øvrige spørgsmål til trivsel i forbindelse med skole-hjem-samtaler:

• Hvad gør undervisningen god hhv. kedelig?
• Hvad er medbestemmelse?
• Hvordan kan undervisningen give en lyst til at lære mere?
• Hvad er god hjælp?
• Hvad er god støtte?
• Hvad synes du, der helt konkret skulle til, for at det generelle billede af trivsel skulle være bedre næste gang?

3. Hvornår skal det ske?

• Trivselssamtalerne med klassen som helhed finder sted i klassens time.
• Trivselssamtalerne med hver enkelt elev finder sted i forbindelse med forsamtalen til skole-hjem-samtalen i marts 2018.

Dato: 15. februar 2018

Ansvarlig lærer: Allan Mikkkelsen