Handleplan for trivsel i indskolingen:
Vi arbejder med emnet selvværd, selvtillid og tillid til at andre vil mig det godt via
- Filosofiske samtaler
- Dilemmafortællinger
- Trivselsblomst
- Fællesskabende aktiviteter
- Opgaver om krop, følelser, tanker og grænser
- Børns rettigheder
Vi vil tale med børnene om at turde begå fejl, at kunne mestre følelser og tåle modstand. Emnerne vil vi bl.a. arbejde med i uge sex.
Desuden arbejder vi løbende med emnerne i hverdagen ved at selv at være rollemodeller som lærere og som skole, i den måde vi viser børnene tillid og respekt på.
Vi vil vise børnene konflikthåndtering i praksis, når de opstår i hverdagen via
- Giraf/ulvesprog
- Konflikttrappen
- Rollespil
Vi vil gerne arbejde med børnenes udholdenhed, selvkontrol, indre motivation og indre styring. Vi vil som lærere hente inspiration fra bøgerne ”Sådan får du børn i balance” af Eline Snel, ”30 nye veje til trivsel i skolen” fra dcum og ”Klog er noget man øver sig på” af Sofie Mønster.
Vi evaluerer på trivselsspørgsmålene til elevsamtalerne.
Teamet har udfærdiget et evalueringsskema, som omhandler de områder, hvor der er udfordringer og de områder, der udvalgt til fokuspunkter i handleplanen.