Evaluering af skolens samlede undervisning.

Skolens samlede undervisning er et stort og komplekst begreb, som i vores optik må snævres ind, så det giver mening i forhold til at kunne danne overblik og formulere en handleplan.

Evalueringen er inddelt i tre overordnede temaer, som er evalueret i samtaler med skolens personale:

Skolens værdier faglig indsats demokratisk dannelse og medbestemmelse

Samtalerne er foregået i styret form på personalemøder i foråret 2019.

Skolens værdier.

Med udgangspunkt i skolens værdisæt + formuleringen af ”tegn vi kigger efter”, har vi samlet en række udsagn og evalueringer sammen, som fortæller om, hvordan personalet oplever og vurderer vores indsats på dette område.

”Jo mere man giver af sig selv, jo mere får man igen”. Det er gennemgående i alle udtalelser, at her på skolen oplever vi voksne, at vi i særlig grad er forpligtet på og indstillet på at danne gode relationer med børnene. Det er en naturlig del af alle ansattes DNA. Skolens størrelse og dermed et overskueligt antal børn har stor betydning for vores oplevelse af, at vi her kender hinanden. Vi ser dem, vi spørger ind til dem og deres nære familie og miljø, vi gi´r dem opmærksomhed og vi vil dem. Både i pauser og i undervisningen er kontakten til børnene i fokus. Relationen til et barn kan også være undervisning; når vi møder dem på en anerkendende måde, gi´r det os adgang til fagligt samvær og indhold. Børn på skolen har tillid til de voksne; de stoler på, at vi er klar til at hjælpe dem. Her er altid en hånd enten fra en voksen eller en kammerat, der er klar til at hjælpe. Der er kort distance mellem barn og voksen. Skolens personale er velorienteret om børnene; vi er opmærksomme på at formidle det videre. Det er lettere at hjælpe et barn uanset om det er på kontoret, i SFO eller på anden vis, hvis vi ved noget om hver enkelt. Vores forældre er gode til at orientere os, og skal opleve at intet er for stort eller småt til, at man må komme med det til skoles ansatte. Det er vigtigt, at vi også tænker relationsarbejde op i de ældre klasser. Det er aktivitetstunge år, hvor der er travlt med mange forskellige gøremål. En relation, som alle på skolen, oplever som noget helt særligt er store-lille venne ordningen. Det har en særlig betydning for kulturen på skolen, at vi lærer børnene at knytte bånd, tage ansvar for hinanden og at ha´ øje for at vi skal kunne rumme hinanden alle sammen. ”Vi får tit at vide af gæster, at her er en særlig ånd”. Det har noget at gøre med, at vi omgås hinanden på en respektfuld måde. Børn og voksne, der hilser og ser hinanden.

”Børn på Friskolen er opdraget ind i en klar kultur med tydelige forventninger”. På skolen er vi gode til at ha´ en fælles linje; vi agerer rimelig konsekvent. Børnene har en stærk kultur, når der er voksne omkring dem. Kan der være brug for, at vi i højere grad får dem til at overføre deres ansvarsfølelse og deres gode adfærd til de situationer, hvor de er på egen hånd? I pauser, SFO, åben skole, i samarbejde med forældrene? Hvordan får sat langsigtede mål og aftryk, så børn oplever selvkontrol?

Skolens ansatte oplever, at der er nogle gode og stærke traditioner på skolen, som medvirker til at vi oplever en fællesskabsfølelese. Vi har behov for at lave noget på tværs af klasserne; det fungerer godt i eksempelvis musical i overbygningen, temauger, lejrskole o.lign. Vi har muligheder for at forstærke fællesskabsfølelsen ved at tænke mere på tværs af klasser og fag. Traditionen med morgensang er en stjernstund, som skal bidrage til fællesskabsfølelsen. Her kan vi forstærke nogle ting ved at udvikle og fokusere på morgensangens indhold og form.

Nye forældre modtages og føler sig hurtigt som en del af fællesskabet. En stor del af ansvaret er placeret hos de øvrige forældre. Både det formelle og det uformelle skole-hjem samarbejde er vigtigt for os på skolen. Vi er alle ambassadører for Friskolens værdier.

”Her er plads til at være med det, man er”…… også selv om man har en dårlig dag eller er ked af noget. Det er godt for vores børn, at de kan ha´ et positivt frirum på kontoret. Det er godt for vores børn, at de bliver medinddraget og får et ansvar, når vi modtager nye børn på skolen. Vi glædes over, når vi sammen med børnene kan glæde os til noget; når vi sammen kan opleve ægte begejstring.

Vores meget stærke afsæt i værdierne på skolen gi´r os et godt afsæt for at møde børnene og deres forældre i en ligeværdig og respektfuld relation. Det stiller krav til alle parter, og er vores altafgørende basis for at lave god skole.

Handleplan:

Morgensang

Vi vil gerne booste morgensang på Friskolen, så vi i højere grad oplever fællesskabsfølelsen og videregivelsen af vores kulturarv. Målet er større aktiv deltagelse.

Lærerne laver et aftalepapir, så det tydeliggøres, hvem der har ansvar for hvad og hvornår.

Børnene inddrages mere og får større ansvar for deres uger.

Det forventes, at der er forskellige indslag i løbet af ugerne.

Morgensang og forventninger sættes på dagsordenen til forældremøder i efteråret.

Arbejde på tværs af klasser

Vi vil gerne styrke barn-barn relationen på tværs af klasser, så børn oplever et fagligt fællesskab på tværs af alder, fag og niveau.

Vi vil gerne se flere forløb, hvor lærere udnytter ressourcer på tværs af fag og kompetencer.

Vi vil gerne forstærke børns samarbejdsevner, rumlighed og fleksibilitet.

Vi vil gerne lære børn at tænke tværfagligt og se de muligheder, der ligger deri.

Forud for hvert semester skal lærerne kigge i skemaet og indtænke samarbejde på tværs af klasser.

Evalueringen af undervisningen og den faglige indsats.

Skolen har valgt at følge Forenklede fælles mål fra Undervisningsministeriet i alle fag, så derfor er det først og fremmest dem, som den enkelte lærer står på mål for i forhold til undervisningen. Skolen har en plan for evaluering generelt, som følges i den sammenhæng.

På Friskolen har vi prioriteret, at der er ansat linjefagsuddannede lærere inden for alle fagområder. Vi har lærere, der stiller meget høje krav til sig selv i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Det er en fornøjelse at høre præsentationen af fag og årsplaner på efterårets forældremøder, hvor både bestyrelse og skoleleder også deltager. Her findes dygtige lærere, der brænder for deres fag.

I samtalen om hvornår læring lykkes, er det gennemgående, at lærerne oplever, at det lykkes bedst, når børnene møder tydelighed og klare forventninger. Det lykkes godt, når alle børn oplever mestring; derfor har mange klasser stor glæde af at arbejde med Ugeskema. Det lykkes også godt, når en opgave kan udføres på mange forskellige niveauer.

Vi oplever tegn på at børns egen bevidsthed om det at lære, bliver mere usikker, når de bliver ældre. En del har en stor sårbarhed over for at fejle; nogle er ikke bevidste nok om betydningen af deres egen involvering og indsats.

Èn af lærerne udtrykker det klart: det lykkes helt vildt godt, når vi har et tæt samarbejde med børn og forældre om hvad, hvorfor og hvordan. Flere oplever, at der hvor forældrene har tillid til læreren, har vi større chance for at få undervisningen til at lykkes.

Nogle af de tanker, der fylder i en videreudvikling af den gode læring i forhold til skole-hjem-samarbejdet er:

Taler vi nogle gange et uforståeligt lærersprog?

Tør vi være tydelige nok i vores udmeldinger?

Lykkes kommunikationen, så forældrene hører det, vi tror, vi fortæller dem.

Får forældrene og barnet fulgt op på de aftaler, der er lavet?

For børnenes vedkommende oplever vi, at de tager godt imod vores undervisning, når de kan se en nytte af den. Eksempelvis i en samtale om hvorfor arbejdes der med mundtlighed i fagene? Samtaler om deres egen rolle i læringssituationerne er væsentlige for deres videre udvikling. De skal vide, hvorfor de skal markere i klassen, og hvorfor de aktivt skal vise, at de er med i timerne. De skal være motiveret af nysgerrighed, men vores oplevelse er, at når de bliver ældre er det sværere for dem at være i en proces, hvor de selv er undersøgende og problemløsende.

Lærerens rolle som fagfaglige personer styrkes, når opgaverne er klart definerede og når der ikke skal være alt for mange gryder i kog. De mange faglige krav fordrer, at der er tid og rum for at koncentrere sig om det fagfaglige. Lærerne skal kunne veksle mellem forskellige lærerroller, men der er et stort behov for at fagenes kerneområder får meget plads. Lærerne oplever, at den gode forberedelse giver ro til både børn og voksne. Det opleves også at være motiverende, når kollegaer er gode til at give kollegial sparring, til at dele med hinanden og til at være understøttende i forhold til de udfordringer, der er i dagligdagen.

Handleplan:

Vi vil have fokus på tydelig og klar kommunikation med børn og forældre om fagligt niveau, forventninger og indsats.

Vi vil styrke en kultur hvor børn inspirerer børn

Lade klasserne besøge hinanden og vise produkter og lave fremlæggelser

Lade enkeltelever få lov til at være rollemodeller på områder, hvor de er særligt engagerede

Give plads til at børn bliver ”medhjælpere” i undervisningssituationer.

Sidemandsoplæring eks. IT-rygsække/ ERFA-gruppe med ordblinde

Som lærer have fokus på at spotte og fremhæve det gode eksempel, den gode præstation

Klasseledelse og kollegial hjælp.

Vi vil lave forløb på tværs af klasser, så der er mulighed for øget samarbejde.

I teamsamarbejdet skal der være fokus på kollegial sparring. Hvert team drøfter selv hvordan.

Engagement og selvkontrol: projektarbejdsformen gennem hele skoleforløbet

Deltagelse i Leaps-konference, Odense

Besøg på leapsskole i Esbjerg

Workshop med Autens, Roskilde ”At lære med verden: projektbaseret læring og autentiske læringsforløb”.

Arbejde med børnenes usikkerhed og angst for at lave fejl

I elevsamtaler sættes fokus på og mål for børns deltagelse i undervisning

De 24 styrker: løbende arbejde i klassen med børns styrkeområder.

Inspiration fra klartillaering.dk ( Hedensted Kommune)

……………………………

Demokratisk dannelse og medbestemmelse

Med udgangspunkt bl.a. i Kfakis dannelsessyn har personalet haft en evalueringssamtale om, hvordan vi på vores skole arbejder med demokratisk dannelse og medbestemmelse i vores dagligdag.

Et demokratisk dannelsessyn

Klafki definerer demokratisk dannelse som sammenhængen mellem tre grundlæggende evner:

Evnen til selvbestemmelse – over sine individuelle levevilkår samt medmenneskelige, erhvervsmæssige, etiske og religiøse meninger.
Evnen til medbestemmelse – over udformningen af vores fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.
Evnen til solidaritet – ikke kun med andre i samfundet men også med dem, der ikke lever i et demokratisk samfund.

De tre grundlæggende evner hænger godt sammen med skolens værdigrundlag og dermed med mange af de ting, vi beskæftiger os med som en væsentlig del af vores dagligdag.

Allerede ved dagens start ved skolens morgensamling øves børnene både i at turde tale i en forsamling men også i at være gode og respektfulde lyttere. Det er væsentligt for os, at morgensamlingen udgør et rum, hvor det er trygt at tale uanset alder og indhold. Forskellige indslag til morgensamlingen er med til at give børnene forståelse for forskellighed, respekt for hinanden og ikke mindst indsigt i forskellige temaer. På skolen er vi med en tydelig kultur og med en god organisering lykkedes rigtig godt med at skabe det rum, som kan danne basis for nogle af de mål, vi har med morgensamlingen. Flere klasse benytter én eller flere gange om ugen go´morgen-runde i klassen. Formålet her er også en del af den demokratiske dannelse: det skal vænne børnene til at formulere og fortælle hinanden noget; de skal lære at lytte med respekt; de skal opleve at deres oplevelser og synspunkter har betydning; de skal tage medansvar over for de ting, der foregår i en klasse. Allerede helt fra de yngste klasser indøves gode samtalestunder, hvor læreren skaber en ramme, hvor børn øver sig i at blive demokratiske medborgere. Selvindsigt er vigtigt både i forhold til selv- og medbestemmelse.

Den ramme skabes også i forbindelse med filosofitimer, hvor strukturer for både indhold og organisering øves. Mange temaer med relation til at være en god ”medborger” egner sig til filosofi med børn. Eksempelvis tolerance… eller hvordan er man er godt menneske? En del klasser har også arbejdet med børns styrkeområder og forskelligheder.

På skolen har vi indført, at alle klasser har en fagdag i forbindelse med Børnerettighedsdagen i november. Det fungerer godt, at der er skemalagt en hel dag, som i høj grad har afsæt i et demokratisk dannelsessyn og arbejder mere dybdegående med temaet. Ofte anvendes materialer fra Red Barnet. En del klasser bruger også materialer fra Ulandskalenderen.

I nogle klasser arrangeres klassemøder, som afhængig af alder kan have forskelligt fokus og organisering. Klassemøderne skal gerne bidrage til, at skolen kan have et velfungerende elevråd. I 6. -9. klasse vælges repræsentanter, og der gøres meget ud af at opstille og vælge en god repræsentant for klassen med al den gode undervisning, der er knyttet til en sådan proces. Elevrådet har tilknyttet en kontaktlærer, som er med til at lære de unge, hvordan man fungerer i et demokratisk forum som et elevråd.

På skolen har vi andre tiltag, som vi synes er understøttende for arbejde med demokratidannelse. Vores store-ven-ordning er det allerbedste eksempel på, at man skal tage et medansvar for hinanden. Vi kan slet ikke forestille os nogen, der kan være dygtigere til lige netop dette end Friskolens unge i 8.-9. kl. Det er en meget stærk kultur, som i høj grad bidrager til fællesskabet. Vi er med god grund meget stolte af vores venneordning og får mange positive tilbagemeldinger fra forældre. Ansvar for fællesskabet trænes også i mere praktisk henseende. Skolens dukseordning er medvirkende til, at børnene føler et ansvar for vores fælles skole og for, at vores lokaler er klar til undervisning næste dag.

I selve undervisningen er der fag, som i deres mål i høj grad inddrager arbejdet med den demokratiske dannelse. Samfundsfag er det mest oplagte område. Vores lærere nævner også andre faglige områder eksempelvis litteraturarbejde, hvor det kan være temaer som ligestilling, tolerance, medmenneskelighed, der inddrages. Vores fagrække og faglige indhold skal gerne bidrage til at gi´ børn udsyn.

Når børn skal lære i et fællesskab, kan strukturer og organisering også være med til at styrke medbestemmelse. En del klasser arbejder med ugeskema, hvor børn i høj grad oplever glæde og engagement ved, at de selv kan være med til at bestemme, hvornår og hvordan de kan løse en opgave. I løbet af hele deres skolegang øves de i at arbejde i par, i grupper og klassefællesskabet. Det kræver god selvdisciplin og selvindsigt at kunne bidrage positivt.

Hvad kan vi blive bedre til:

At medtænke børnenes medbestemmelse i vores planlægning af undervisning

At gøre børnene bevidste om, hvornår de er medbestemmende

At lukke mere op til vores omverden

At øge deres bevidsthed om hvordan man bidrager positivt til fællesskaber både på klasse og skole-niveau men også lokalt og globalt.

Handleplan:

i planlægning af undervisningen inddrager vi Nadia Holmgrens 4 T-skema
benævne situationer med medbestemmelse, både i skole og SFO når børnenes ideer og tanker inddrages
lade samtaler om og arbejdet med medborgerskab indgå i den almindelige undervisning eks. i litteraturarbejde, film, i faglige temaer …..
alle klasser kan mindst en gang om måneden holde klassemøder
inddrage forældres hverdag i undervisningen
lade elevrådet stå for et arrangement
bruge fortællekreds som arbejdsmetode
skærpe børns opmærksomhed på hvorfor vi prioriterer morgenrunde, traditioner og andre fællesskabsfremmende tiltag på Friskolen. Italesætte vores valg og værdier.

Materialer

styrkespil ( skolen har indkøbt et til indskoling/mellemgruppe og et til udskoling.

http://www.demokratiunderudvikling.dk/

https://stopekstremisme.dk/nyheder/nyt-katalog-skal-styrke-demokratiet-fra-klassevaerelset

https://arkiv.emu.dk/tema/demokrati-under-udvikling

omtankeonline.dk

https://brobyggerne.dk/ ( brobyggerspillet og materiale om brobyggeruge)

_________________________________________________________________________________________

Opfølgning:

På MUS-samtaler i foråret 2020 er handleplanen et tema, så den enkelte lærer forholder sig til, hvordan delelementer i planen skal indgå i det kommende års arbejde.

På fællesmøde med bestyrelsen og på et efterfølgende bestyrelsesmøde er evalueringen på som et punkt til orientering og diskussion.

I hvert kvartal laves opfølgning på enten temamøder eller lærermøder.

………………………….

Næste evaluering startes i 2023.