Børnene er det vigtigste
Ovenstående er titlen på en bog af Steen Hildebrandt, professor, ph.d. Steen Hildebrandts bog handler om uddannelsen af fremtidens voksne. Han gør os opmærksom på, at tiden er til at arbejde med andre styrkeområder end de gængse – men at det kræver, man ved, hvem man er og ønsker at være i fremtiden. Steen Hildebrandt sætter ind over for at børn uddannes på samlebånd til en industrialisering, der for længst er ovre, og ønsker i stedet ,at eleverne kan komme til at mestre egne liv – hermed også læring.
Af Susanne Vestergaard, forældre
Der er omkring 30 karakter- og eksamensfrie friskoler landet over. De melder alle om samme oplevelse af, at skolens unge går videre med et potentiale til at kunne klare sig videre ud i livet – også gennem mulige uddannelser.
Jeg har aldrig lagt skjul på at det for mig ikke er spor attraktivt at ændre på en praksis vedr. eksamen og karakterer her på skole. Men da vi i tidernes morgen valgte at flytte vores børn fra en folkeskole til friskolen var det dog ikke spor drevet af viden om at her var frit for karakterer eller eksamen.
Det var udelukkende et spørgsmål om, at vi havde fundet netop dét der lå os mest på sinde; at sted der emmede af lysten til at være sammen med børn, vise dem undere, som lærerne her ynder at siger, at betragte dem som personer man fik lov til og mulighed for at være med til at påvirke, udfordre og udvikle.
Det er roen, glæden, rummeligheden og positiviteten der fik os til at flytte vores børn hertil.
Jeg har en grundfæstet tro på, at lykke er at trives – og at det er en gensidig vekselvirkning. For trives man er man imødekommende og åben for nyt og kan tage fra – den ånd er for mig essentiel i hele livet og da især for udvikling hos børn. Og det var primært hvad vi fandt ved første øjekast her! Og jeg husker ikke hvornår det gik op for mig at stedet samtidig var eksamensfrit? Men det må immervæk have været kort efter, for vores ældste barn startede først her på stedet da hun skulle gå i 8. klasse. Ikke et eneste sekund tænkte vi, at det ville være negativt eller på nogen måde hæmmende! Vi tog det som en information på linje med så meget andet. Jeg tror det skyldes en naturlig sikkerhed der fik lov at fylde når vi så vores børn sammen med deres lærer. Det var en ganske anden oplevelse end det vi kom fra.
Allerede før vores næstældste – hende der først blev overflyttet hertil – overhovedet var indmeldt, viste skolens sig fra en helt anden vinkel end vi noget sted tidligere havde oplevet; nuvel, vi stod og mente at barnet skulle gå her, men hvad med den dengang 12 årige pige? Hvad syntes hun? Hvilket barn var hun, hvilke tanker gjorde hun sig om at skulle skifte skole? Hendes kommende klasselærer og skolens leder tog en snak alene med vores datter og fra den samtale var vores datters skoleliv for evigt forandret. Hendes udsagn på turen hjem fra mødet med friskolen, var fuld af glædelig og inderlig undren;
”Tænk, de spurgte MIG om JEG havde lyst til at gå her, hvad JEG ville sige til at skulle indgå i et samarbejde med dem, hvad JEG syntes var det væsentligste for MIG ved at gå i skole og hvad JEG gerne ville have ud af at komme i skole … her!”
Den respekt og det naturlige eget-ansvar vores datter blev mødt med dengang, gjorde hele forskellen for os. På et splitsekund var vores børns skolegang ændret til noget der
ville være givende, være aktivt og fyldt med tillid til dem som mennesker på vej i livet – og det var samme effekt det havde på os, deres forældre! Og den gensidige tillid der var naturligt opbygget fra første møde mellem hvert af vores børn og de lærer de fik tildelt, var unik og har sin rod – tror jeg – i resten af det særkende der er på skolen. Og noget af det kan man læse i skolens nedskrevne værdigrundlag;
Det gælder om at gøre børnene vågne over for virkelighedens verden, gøre dem bevidste om sig selv, ikke som isolerede væsener, men som mennesker, hvis liv bliver til i aktivt fællesskab med andre.
Friskolen stiler mod at skabe et overskueligt og trygt miljø, præget af medmenneskelighed og ansvarlighed, et miljø, som giver den enkelte gode muligheder for individuel udfoldelse, uden at begrænse andres.
Bag friskolens arbejde ligger en dyb respekt for det enkelte menneskes værdi og frihed.
I dette uddrag af Friskolens idegrundlag, er der for mig samlet så meget, der handler om netop at være en skole, der laver hele mennesker. Være den forpost der guider, danner og former børnenes basis – sammen med hvert barns forældre og den opdragelse der kommer hjemmefra, naturligvis.
Den grundsubstans der sidenhen bliver til både iderige, handlekraftige og særdeles ansvarsfulde medborgere.