Undervisningsmiljøvurdering 2023
Undervisningsmiljøvurderingen består af fire faser:
- Kortlægning af undervisningsmiljøet
- Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen
- En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet
- Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen
Fase 1. Kortlægning af undervisningsmiljøet.
I efteråret 2022 drøftede vi i elevrådet og personalerådet hvilken metode vi ønskede at anvende til kortlægningen. Elevrådet ønskede entydigt, at der skulle laves en anonym undersøgelse, hvilket lærerne støttede.
Skolens ledelse har undersøgt forskellige modeller, og har valgt at udarbejde en undersøgelse i Google Analyse med udgangspunkt i de spørgsmål, vi tidligere har anvendt i DCUM´s undersøgelser.
Undersøgelsen blev gennemført i alle klasser i februar/marts 2023. De yngste fik hjælp af deres store venner eller andre ældre klasser. I alt 161 børn har svaret.
Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægning.
Kortlægningen drøftes og vurderes på møde med elevråd, personaleråd og bestyrelse.
En undersøgelse, som er gennemført med få afkrydsningsmuligheder, kan ikke indeholde nuancer, uddybninger og fortolkninger. I undersøgelsen er der givet tre svarmuligheder; denne form er valgt for at gøre det mere overskueligt at sammenfatte resultatet. Samtidig er vi også bevidste om, at der kan mangle en bredere stillingtagen til spørgsmålene.
Alligevel tillader vi os at tage resultatet som et fingerpeg om, at vi på vores skole kan være stolte af børnenes undervisningsmiljø. Samlet set giver undersøgelsen et billede af en skole med god trivsel, overvejende tilfredshed blandt børnene med både det fysiske og psykiske undervisningsmiljø.
Næsten 97 % er glade for eller for det meste glade for deres skole. Samtlige deltagende børn i undersøgelser (161 børn) er meget glade eller for det meste glade for deres lærere. På en skole, hvor relationer mellem børn og voksne er en afgørende værdi, betyder det utrolig meget for os, at børnene oplever voksne omkring dem på den måde.
For at kunne blive mere konkret om de enkelte klasser/børns oplevelser er det væsentligt, at lærernes elevsamtaler kommer til at indeholde lignende drøftelser om det undervisningsmiljø, vores børn møder i hverdagen.
FASE 3
Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved børnenes undervisningsmiljø:
Her gør vi det godt:
Relationer mellem børn og voksne
Over 80 % vurderer der er gode faglokaler på skolen.
Langt de fleste børn oplever ikke drillerier i deres hverdag.
|
Her oplever vi udfordringer:
2/3 synes, at udeområderne er gode; alligevel fylder det i undersøgelsen, at skolens legeområde igennem længere tid har været meget mangelfuld.
Ca. 50 % oplever, at opgaver kun nogle gange eller sjældent passer til dem
På trods af fremgang i forhold til seneste undersøgelse fremgår det, at næsten 20 % oplever, at børnenes ideer ikke bruges i undervisningen.
Næsten 15 % oplever, at toiletterne ikke er pæne og rene.
|
Fase 3: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet.
FOKUS | INDSATS | ØNSKET MÅL
FOR INDSATS |
ANSVARLIG | TIDSPLAN |
Skolens udeområde
|
Børne Advisory Board med ideer til nye legeplads
Fundraising
|
Etablering af legeplads og ungeområde |
Bestyrelse og ledelse
(i samarbejde med legepladsudvalg og elevråd) |
2022 – 2025 |
Opgaver der passer til den enkelte
|
Niveau, opgavetyper og medansvar indgår i elevsamtaler. Drøftelse og kollegial sparring i team/fagteam. Samtaleark og viden fra elevsamtaler deles med øvrige lærere i klassen.
|
Den enkelte skal have mulighed for at opleve succes med de opgaver, der arbejdes med.
Lærerne skal forsøge at indhente mere viden om den enkelte. |
Skolens lærere Elever |
Løbende |
Brug børnenes ideer i undervisningen
|
Øget fokusering på at bruge børnenes ideer
Synliggørelse af hvornår det er børnenes ideer, der indgår i planlægningen og aktiviteterne |
Børnene lærer at få øje på, hvornår deres ideer er inddraget i planlægning og i aktiviteterne. |
Lærerne
Børnene |
løbende
|
Toiletter
Fokus på at børnene rydder op efter sig selv på toiletter
|
Nudging i SFO og indskoling
Elevrådet laver kampagne for de ældste. |
Børnene er opmærksomme på deres eget medansvar for rene toiletter. |
Alle |
Løbende. |
Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Handleplanen behandles halvårligt i personaleråd.
Handleplan præsenteres og diskuteres i elevråd og personaleråd.
Opfølgningen for de enkelte klassers vedkommende foregår på klassemøder, ved elevsamtaler og skole/hjemsamtaler.