Evaluering af skolens undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning.

Hvert tredje år skal vi evaluere skolens samlede undervisning; der er ikke formkrav, så derfor har vi valgt en model, som passer til vores skole.

Vi vil gerne via fortællinger, evalueringssamtaler og tilbageblik give et billede af, hvordan vores undervisning og skolelivet er på Friskolen i Skive. Vi vil gerne dele de gode historier fra hverdage, fra arrangementer og fra den mangfoldighed af aktiviteter, der er kendetegnede for vores skole. Derfor bliver det også en lang, dejlig og fin fortælling om alt det, der foregår.

Fortællingerne skal bidrage til et samlet billede af det, der fungerer i vores undervisning og danne afsæt for en handleplan for de områder, som har brug for justeringer.

Bestyrelsen har haft punktet på dagsordenen:

I bestyrelsens evalueringssamtale om skolens samlede undervisning gives der udtryk for stor opbakning og tillid til skolens lærere.

Forældrerep. udtaler: Lærerne er enormt velforberedte. Det faglige indhold er højt og godt. Der er masser af eksempler på, at lærerne orienterer om deres undervisning og giver fine beskrivelser om tankerne, der ligger bag. Der er forældrebreve, ugebreve. Det opleves, at der er meget engagerede lærere, som også har overskud til at lave rumlige rammer, hvor der er plads til alle. Der skabes en vigtig kultur, hvor børnene rummer hinanden. Forældrerep. giver udtryk for, at de kan mærke det, føle det og høre på deres egne børn, at de kan det, de skal.

Stor anerkendelse til læreren for deres måder at være mennesker på, for deres retorik og for deres omgang med børnene. Her dannes på ægte vis hele mennesker. Værdierne holder stik.

Forældrerep. oplever de nære relationer, der vægtes på skolen. Det bemærkes, at den tryghed lærerne skaber, også får stor betydning for det faglige udbytte og den faglige relation. Lærerne lægger stor energi i at arbejde med det sociale i klasserne.

Bestyrelsen betydning for undervisningen:

Bakker op om og bidrager til det trygge arbejdsmiljø
Har stor tillid til at undervisning er lærernes spidskompetence Oplever den ligeværdige relation
Arbejder for og med stor lydhørhed Arbejder for at skabe de rigtige rammer Værdsætter en stærk lærerstab
Prioriterer i ansættelsessammenhæng mangfoldighed, faglig spredning, og stærke og omsorgsfulde personligheder.

Det kunne vi mangle:

At høre lidt fra øvrige fag evt. kvartalsvis orienteringsbrev eller kortere beskeder om, hvad der arbejdes med.

Rikke, mor til Silke 9. kl., skriver: Tredje og sidste dimission på Friskolen i Skive Det er rigtig mærkeligt at vi på fredag siger farvel til verdens ubestridte bedste skole 1000 tak for mange fantastiske år, jeg har ikke superlativer nok til beskrive, hvad den skole kan og har betydet for os som familie. Her lærer børn ikke kun punktum, komma, sprog, ligninger, historie osv… De lærer også og måske vigtigst, menneskelige værdier. At fjerne eksamenspapiret og i stedet lave en afgangsudtalelse, indeholdende en almen udtalelse og en fra hver lærer, der har sat ord på Silke, hendes person og indsats, kontra en karakter, giver bare så meget mening Det er mange sider, og jeg blev dybt rørt og meget stolt.

Rikke

Mor til Silke i 9 klasse

Vi valgte Skive friskole, på baggrund af et enkelt uanmeldt besøg. Vi blev mødt af en enorm gæstfrihed og åbenhed, og blev bl.a. inviteret ind og se hvordan der blev arbejdet i to forskellige klasser. Dernæst blev vi vist rundt i alle de veludstyrede faglokaler, hvor vi gang på gang blev imponeret af de muligheder, den relativt lille skole, gemmer på. Netop størrelsen er Friskolens helt store force - med kun en klasse pr. årgang, og 18 elever i hver klasse, har man en ret overskuelig og enormt sammentømret gruppe, som bl.a. starter hver dag med at synge morgensang sammen. En enormt hyggelig tradition som jeg selv (far til en dreng i 1. Klasse) deltager i, så ofte jeg overhovedet kan. Hvis man er i tvivl om hvilken skole i Skive og omegn man skal vælge, kan jeg kun anbefale at aflægge friskolen et besøg.

Rasmus Thorndahl

far til Mathias I 1. Kl.

Man kender det godt. Den der følelse. Den der følelse, som kan mærkes lige dér. Lige dér. En følelse man ikke helt forklare med hvorfor, hvordan eller hvad. Det starter i det stille små med fodtrin der lister ned af trapperne. Bænke, som knirker let. Få fodtrin bliver til flere og inden længe er scenen til et fællesskab mellem store og små skabt. Morgensang. Det særlige rum, hvor små og store venner finder sammen. Børn, ung og voksen. Hvor toner får volumen, klang og værdi. Morgensang er fællesskabsskabende og noget man husker, mærker og føler. For selvom man måske ikke længere går på skolen, så vender man tilbage til lige netop denne stund. For her sker mødet. Vi mødes om et fælles tredje. Det fælles godmorgen og ønsket om en god dag til alle. Når man kommer som ny, så forundres og betages man. Over roen, samhørigheden samt lysten og glæden til at synge, som fylder hver en fiber i ens krop. Man hører tonerne fra klaveret slå an til fælles sang og hver fugl synger med sit næb. Man kan ikke undgå at blive draget med. Man pipper det bedste man kan. Lige netop derfor er morgensang en stjernestund. Den der følelse man husker. Den der følelse man ikke kan forklare. Den der følelse af et hjertevarmt knus. I sandhed er det et fællesskab, hvor jeg bli’r til os.

Lærerne

Om morgensang

Engelsk og billedkunst

“I gentagelsen ligger friheden…” (Allan Olsen, sanger)

“Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen…

Ikke i modsætning til fest og farver..

Det skal til med alle sine efterladte slagger… Som en art psykiske tømmermænd Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere –

Fint nok med fester! Al plads for euforien!

Lad de tusinde perler boble!

Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng

til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt…

Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. (Dan Turéll, digter)

At løse skolens kerneopgave er som hverdagen i Dan Turells digt. Det kan nemt blive overset, ikke hørt og italesat. Og ikke alle er klar over, at her noget vigtigt.

Ikke alle ser og hører når:

Ottende klasse gerne vil lege “Captain’s Coming”, som de gjorde i anden Og har det ligeså sjovt som dengang.
Klassens stille elev tør stå foran en hel klasse og læse sin engelske stil op, med både grammatiske fejl og danglish.
Femte klasse pludselig finder ud af, de kan bøje “to have” og “to be” i både nutid og datid med lukkede øjne.
En flok teenagere ikke pakker “Let’s do it” og computer med Grammatip væk, selvom det er
Tredje klasse har lært den mest pudsige tonguetwister helt “Fuzzy Wuzzy was a bear, Fuzzy Wuzzy had no hair..”
Sjette klasse skriver summaries og movie reviews, mens de bruger både dk og den gode gamle papirordbog, “Min første ordbog”
Anden klasse synger: “A is for apple; a – a – B is for ball; b – b – ball.”
Når man ser piger i niende klasse hive en murstensroman på engelsk op ad tasken for at læse den – i frikvarteret.
Når Pipi og Emil i zzzde klasse spørger om de må tage deres tegning, som de har lavet i næsten tavs koncentration i billedkunstlokalet med hjem – for den er til far.
Elverne ikke kan vente med at få de værker, der står udstillet på gangene med
Man kan lade små snotnæsede krudtugler i korte benklæder selv hælde maling i æggebakkerne.
Et stort stykke pap, der engang indeholdt en køkkenlåge pludselig hænger i klassen og er Noahs ark – og det kan enhver se.
En stolt elev hænger et billede af en løve op – som enhver kan se slet ikke ligner en Det er ikke så nemt at se, hvis man ikke lige er der i øjeblikket.

Så det er ikke alle, der ved det…

Dansk i udskolingen:

”Pierre Anton har jo ikke ret i, at intet betyder noget, for det betyder da noget, at man føler sig holdt af!”

Udsagnet kommer fra en dreng i 9. klasse, efter at eleverne har læst Janne Tellers eksistentialistiske ungdomsroman ”Intet”, som handler om drengen Pierre Anton, som går ud af skolen på første skoledag i 7. klasse, fordi han finder ud af, at det ikke længere er værd at gøre noget, når intet alligevel betyder noget.

Selv her i 2024 – 24 år efter udgivelsen – må man som dansklærer sande, at romanen ”Intet” stadig giver masser af stof til eftertanke, og selv elever, som normalt måske ikke deltager så aktivt i undervisningen, har en holdning til bogen med alle dens dilemmaer, makabre ofringer og stillingtagen til, hvad der betyder noget i livet.

I danskundervisningen i udskolingen gør vi meget for at følge med i, hvad der rører sig på det børne- og ungdomslitterære område, og vi deltager blandt andet i den årlige konference ”De store læser”, hvor dansklærere, undervisningskonsulenter, lærebogsforfattere og skønlitterære forfattere mødes over et par dage for at fordybe sig i, hvad der sker inden for det store fagområde, der hedder dansk i udskolingen.

Tysk:

”Kan vi også godt synge Gabi und Klaus?” (Tyskelev, 6. klasse).

”Er det ikke længe siden, vi har sunget ”Berlin, Berlin, Berlin”? (Tyskelev, 9. klasse)

Selv efter mere end 23 år som tysklærer varmer det stadig, når man hører, hvilket indtryk det at synge på et fremmedsprog gør på eleverne. Melodierne, rimene, rytmen og versefødderne gør det at lære fremmedsprog til en meget mere overkommelig opgave end udenadslæren af an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen. I gamle dage lærte man at tie stille på et – efter lærerens formodning – ret formfuldendt tysk; i dag er det tilladt at snakke løs på et mindre formfuldendt tysk.

På Friskolen i Skive er eleverne generelt rigtig glade for at have tysk, og skolen har heller ikke haft problemer med at finde linjefagsuddannede lærere, som meget gerne vil undervise i

faget. Det er en fornøjelse at være lærer et sted, hvor der er tradition for, at eleverne modtager et nyt fremmedsprog med åbne arme og ører, nysgerrighed og gåpåmod i forhold til at lære nye sprog ud fra devisen ”af fremmedsprog og kærlighed kan intet menneske få for meget.”

Idrætshallen som en vigtig ressource i skolens hverdag

Hallen spiller en central rolle på vores skole og bruges til langt mere end blot idrætsundervisningen.

Hallen er udstyret med forskellige redskaber, der muliggør en sjov og varieret

idrætsundervisning, hvor eleverne kan prøve kræfter med flere sportsgrene og udvikle sig både fysisk og socialt.

Udover idrætsundervisningen er hallen også blevet en fast del af skolens frikvarterer, hvor

klasserne på skift har mulighed for at være der. Her er der også en legepatrulje, hvor elever fra

og 9. klasse arrangerer aktiviteter for de yngste.Hallen danner også rammen om flere af skolens fælles aktiviteter og arrangementer. Når vi f.eks. har Frikøbing, bliver hallen et sted,

hvor eleverne kan lave forskellige aktiviteter sammen. Der er god plads til leg og udfoldelse på tværs af klasserne.

Gennem hele året er hallen altså en vigtig ressource, der understøtter både skolens undervisning og fællesskab.

Teater, drama og musical.

Det er efterhånden en tradition, at teaterprojektet for alle på 7.-9. årgang hver andet år er en del af vores årsplan – noget vi som tovholdere ser frem til, men som vi også lægger rigtigt meget tid og tanke i.

Udover at projekter som disse er fællesskabende, udfordrende og adskiller sig fra den daglige undervisning i overbygningen, kan de også noget helt, helt særligt. At lave en teaterforestilling er ikke ”bare” at lege, men også at skabe, lære og udvikle sig på flere forskellige områder.

Nogle af de ting man kan være så heldig at lære, eller at få lov at opleve, i løbet af projektet kunne være

at bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål.
at udtrykke sig personligt og i samspil med
at kunne læse, forstå og fortolke en tekst
at få kendskab til forskellige udtryksformer (som musik, billedkunst, film, rum, drama, tekst, foto), samt at kunne skabe fortællinger gennem en eller flere af
at få kendskab og forståelse for scenekunsten som en selvstændig udtryksform, bestående af krop, tid og

at øge bevidstheden om den kultur, eller måske rettere de kulturer, vi er en del

Hvilke normer og værdier tillægger vi værdi, og hvilken betydning har det for den måde, vi agerer på. Hvordan agerer vi i forhold til hinanden, hvilke roller tager vi, alt efter hvilken arena vi bevæger os i

at få lov at lykkes med noget man ikke vidste man kunne
at få mulighed for at opleve sig selv og hinanden i andre roller
at opleve synergieffekten i et så stort, fælles arbejde
at få glæde af at kunne tænke innovativt, kreativt og ud af boksen
at kunne argumentere
at kunne være tålmodig
at kunne vælge noget til og noget fra
at følelser som frustration, træthed, irritation, utålmodighed, benovelse, stolthed, nervøsitet, glæde, fordybelse, engagement (og mange, mange flere) er helt naturlige og genkendelige for alle, og at de endda kan deles og gennemleves i et fællesskab

Sidst blev hverdagen vendt og drejet i vores stykke – i et sammensurium af alt det vi kender fra vores timer på skolen. Fra det helt almindelige til det totalt ubegribelige. Det hele sat sammen i en slags collage, hvor man som publikum ikke blev taget med igennem en lineær fortælling, men i stedet mødte en bred vifte af karakterer i alle mulige tænkelige såvel som utænkelige

situationer. En masse glimt, der i sit samlede udtryk endte med at blive skørt, rodet, sjovt, forvirrende, oplysende og måske lidt rørende. Hvad der var op og ned, den røde tråd, meningen med det hele, svaret på nogle af alle livets store spørgsmål, det måtte man selv forsøge at finde undervejs.

Forestillingen byggede vi op fra bunden, og alle bidrog undervejs til, at vi lykkes med at få en masse forskellige elementer til at blive ét samlet udtryk. Nogle stod for musikken, andre for filmsekvenser, drama og fortællinger, andre igen for scenografi, kostumer, rekvisitter eller teknik. Nogle scener var alle tre klasser på den ene eller anden måde en del af, i andre var måske blot et par stykker på banen.

Planen for arbejdet med forestillingen forsøger vi altid, efter bedste evne, at lave, så alle har meningsfulde opgaver fra start til slut, og så vi samtidig får mærket og værdsat, hvor heldigt det er, at vi alle sammen har vidt forskellige ressourcer og kompetencer at byde ind med.

Nogle kan bygge, andre kan synge. Nogle har overblikstalenter, andre har godt humør og gå- på-mod og er gode til at indgyde mod og tro på projektet. Nogle elsker rampelyset, andre kan sætte kablerne sammen og finde den perfekte vinkel for spotlightet.

Forløbet stiller altid krav til alle deltagere om at turde gå ind i arbejdet med et åbent sind, for at kunne samles om at lave en fælles forestilling. Til gengæld giver det mulighed for at lære hinanden bedre at kende på kryds og tværs af de tre klasser, for at arbejde med noget man er god til – eller synes er spændende at prøve, og – helt særligt for dét at lave et teaterstykke sammen – for at opleve, hvordan en masse forberedelse, en masse overvejelser og tanker, en masse små elementer og detaljer, teknik og byggeri, fremskaffede dimser og dimsedutter i et kort, magisk øjeblik samler sig til noget, der næsten virker som uladsiggørligt.

For det korte øjeblik, sådan en forestilling varer, kræver, at alle ikke alene er hvor de skal være og gør hvad de skal gøre, men også, at alles opmærksomhed og fokus samler sig om denne

ene ting. At alle samarbejder, hjælpes ad, hepper på hinanden og redder hinanden, når det går galt. At alle bliver en del af den kæmpestore tillidsøvelse det er, at skulle være en lille del af noget stort, der skal løftes af mange.

At så stor en gruppe meget unge mennesker, på lidt over en uge, kan få så mange små dele af film, kostumer, lyd, lys, scenografi, koreografier, dramatik, kor og musik til at køre, så det virker helt ubesværet, er simpelthen imponerende. Det lykkes kun fordi alle gør sig sådan umage – umage med egne opgaver, umage med at bakke op om hinanden og hele projektet. Man kan kun blive glad og taknemmelig af at være en del af så flot et samarbejde. Og utrolig rørt over den respekt for, tillid til og tro på hinanden, der undervejs får lov at vokse sig større og større.

Linjefag i kunst

På Friskolen i Skive vægtes de praksismusiske fag højt. Her skabe grobund for fordybelse, kreativitet, mulighed for individuel udfoldelse og fællesskab.

Valgfag for de ældste elever i 7.-9. klasse kan være helt særligt. På kunstholdet bygger vi videre på deres erfaringer fra billedkunstundervisningen i 1.-6. klasse. De arbejder med plane, rumlige og digitale billeder og udtrykker sig gennem deres værker.

I starten af skoleåret 2024-2025 gennemførte vi et særligt undervisningsforløb med fokus på skulpturteknikker og metoder fra håndværk og design. Eleverne skulle designe et fantasy-insekt, hvor de eneste krav var, at insektet skulle have vinger og ben. Derudover skulle det placeres på en billedramme med tilhørende tekst og information om insektet. Oplægget udsprang fra fantasyuniverset i Spiderwick-bøgerne.

Det har været en fornøjelse at følge de unges dedikation til arbejdet. De har haft adgang til et væld af materialer, bl.a. fra genbrugsstationen, og har haft mulighed for at komme med materialeønsker undervejs.

Det har været bemærkelsesværdigt at se, hvordan deres arbejdsprocesser udfoldede sig, og hvordan de modigt tog beslutninger, afprøvede, kasserede forsøg og ændrede kurs. Selv mislykkede forsøg fik nyt liv og blev brugt i andre sammenhænge. Der blev tænkt ud af boksen, når forhindringer opstod.

Materialevalg, form, farve, størrelse og montering var ikke givet på forhånd, hvilket gav den enkelte elev mulighed for individuel udfoldelse. Det mest fantastiske var, at ingen gav op på forhånd. Alle fandt deres egen vej og lod sig inspirere af hinanden.

I billedkunstlokalet summede det af aktivitet, og indimellem var der ganske stille. Denne særlige mulighed for fordybelse er unik. De unge mennesker brugte hver især deres ressourcer på flotteste vis og lod roen og fordybelsen sænke sig. Det var enestående.

Samarbejde med kirken.

I vores kristendomsundervisninger har vi adgang til Skive sogns skoletjeneste, som arrangerer mange gode forløb, hvor vi som skole kan tage kontakt til sognemedhjælper Mette Thybo. Hun er meget god til at inddrage børnene gennem mange forskellige aktiviteter bl.a. fremstilling af dukketeater fra det gamle og ny testamente, jul i lange baner, hvad laver en præst, forløb om påske og pinse, orglet instrumentets dronning og børneyoga med bibelske fortællinger.

I alle forløb formår Mette at inddrage børnene med fortælling, teater og kreativitet.

På skoletjenestens hjemmeside ligger der relevant materiale, som man kan arbejde med før, under og efter et besøg.

Samarbejde med biblioteket:

På Friskolen i Skive har vi en oplagt mulighed for både at tage vores elever med på kommunens flotte bibliotek, da det kun er en mindre gåtur væk. Det benytter vi os i høj grad af.

Vi bruger både biblioteket med vores klasser til at låne bøger på regelmæssig basis, så eleverne får mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige genrer, læse niveauer og strategier. Og bibliotekets ansatte hjælper meget fint med til at finde bøger ud fra interesse, tema, genre og niveau.

Derudover deltager Friskolen i Skive i forskellige forløb, som biblioteket arrangerer. Det kan være litteraturforløb, forløb om bibliotekets opdelinger og indretning, genrer, litteratursamtale og sågar yoga og litteraturoplevelser. Vi oplever jævnligt henvendelser om særlige projekter, fordi vi møder op med børn, der er motiverede og læringsparate. Og lærere der har lyst til at lege med.

Således har vores elever mulighed for at have faglig undervisning i andre rammer, med andre metoder og med undervisere, som besidder en specifik faglighed. Det kan også være et sted at møde elever fra andre skoler.

Sådanne eksterne tilbud er vi åbne overfor og nysgerrige på- til glæde for Friskolens elever.

De gode fortællinger danner afsæt for skolens handleplan. Vi vil gerne forstærke men også forbedre.

Handleplan

1. Fokusområde:
Eksterne samarbejdspartnere.

Skolen har et godt ry, når vi er ude af huset. Vi vil være nysgerrig på nye samarbejdsmuligheder og nye partnere.

Mål: at lære børnene at give noget videre; at indgå i partnerskaber

Vi vil lave et årshjul, hvor vi indskriver allerede eksisterende partnerskaber, men hvor vi også forsøger at knytte nye til skolen og børnene.

Eks. på nuværende: Hospice, Sprogskole, Friplejehjem, bibliotek, museum….

Nye ideer: Firmaer ( Salling Autoophug, ) lærersem. børnehaver, genbrugsbutikker, Besøgsgård, Park og vej, lokalhistorisk arkiv.

Flere fagdage i løbet af skoleåret giver bedre mulighed for aktiviteter ud af huset. Fokus på mere praksisfaglighed kan anspore os til nytænkning i forhold til samarbejdspartnere.

2. Fokusområde:
En mere sammenhængende skoledag for både børn og voksne

En omstrukturering af lektionslængden giver færre lektioner pr. dag. Flere fagdage

Målet er:

Mere ro og færre skift
Mere tid til relations-arbejde Implementering af praksisfaglighed Større fleksibilitet og differentiering Bedre sammenhæng for de små fag
Bedre tid til at træne, fordybe sig og forpligte sig.
Bedre spisesituationer med fokus på fællesskab, sundhed og ro.
Evaluering: løbende på personalemøder.

I undervisningsmiljøvurderingen som skal kortlægges i 2026 har vi fokus på den ændrede struktur med skoledagens tilrettelæggelse

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.